1
jun
2014
1

I AM WOMAN!

I AM WOMAN

Lige præcis DET er en sætning jeg har sagt mange gange på det sidste. Bare helt for mig selv. For når jeg kan ha’ svært ved at eje min ubeslutsomhed, mit antændelige temperament, min følsomhed, min lyst til kærlighed, omsorg, sex  eller min til tider ganske smadrede evne til at overfortolke, til det punkt hvor jeg punkterer mig selv i usikkerhed. Ja, så må jeg lade min mund forme ordene:

“I am woman” 

Jannecke Web TV har interviewet mig om netop dette emne.
Du kan se videoen ved at klikke på billedet her:

Norsk interview - Jannecke Web TV

 

Som kvinde har jeg en licens.

En licens der gør det komplet legalt, lovligt og fuldstændig okay, at indeholde både livets største skrøbelighed, følsomhed og usikkerhed. På det plan hvor selv den fineste lille blomst virker bomstærk i forhold dertil. Og samtidig har jeg som kvinde en licens til at hive fat i en indre styrke, robusthed, drivkraft og power – som kun en skabning der er født til at presse et andet menneske ud af sig, kan finde ind til i sig selv. 

En dualitet, nogle modpoler, yderpunkter og vilde kontraster, som kan skifte kanal på et splitsekund, og som kan efterlade hele sin omverden komplet forvirret over at det milde lam blev til den vildeste tiger, og derefter til en healende engel, og så tilbage til en ondt skulende intetsigende kølighed der fortærer alt på sin vej. Hvis omverdenens spejl byder til det. For så at komme hjem til sit balancepunkt igen, hvor alt på en måde er i spil.. 

Det er som om at en kvinde evner at mestre dominans, undertrykkelse, kærlighed, healing og fortærring – næsten på en og samme tid. Og midt i netop den hvirvelvind hvor alt foregår på et splitsekund, kan alle følelserne, temperamentet, kærligheden og lysten boble over – til man til sidst føler at verden er for lille og skrøbelighed, til at kunne rumme den kvindelighed, som så let som ingenting kan puste jorden omkuld. 

Og heraf kommer trangen så til at føle lidt mindre, fylde lidt mindre, være lidt mindre, sige lidt mindre, mene lidt mindre, kræve lidt mindre, gøre lidt mindre og blive set, bare lige lidt mindre. 

Noget jeg selv kender virkelig godt, og som jeg ser igen og igen, i de kvindesjæle omkring mig. Hvor modpolerne igen føles gældende, i at des større styrke der findes, des mere skrøbelighed indeholdes der også. 

Derfor valgte jeg i sidste uge at dedikere min fødselsdagsfest til et helt særligt tema. Nemlig temaet: “En hyldest til kvinden” Med en invitation til at lade alt det indeni, flyde ud – og shine igennem, som den fuldendte kvinde man er. 

Jeg synes nemlig at kvinden er noget af det mest fascinerende, dragende, spændende, mystiske, smukke, kærlighedsfyldte og komplet farlige den her jord har sig. 

Hvorfor? Fordi kvinden har evnen til at kunne hjerte-heale hver en sjæl omkring sig med bare, hendes blotte tilstedeværelse. Måden hun former sine ord. Hendes blide berøring og hendes blik der kigger lige igennem alle lag af beskyttelse, for bare at kigge rent derinde hvor smerten har bosat sig. Og samtidig har kvinden evnen til at kastrere selv den største kriger, og pille hans manddom komplet fra hinanden. Ofte blot ved et blik eller EN enkelt ærlig sætning. Og det gør at hun på et splitsekund kan ændre form fra at være den vildeste kærlighedsgudinde, til at være den farligste, mest giftige og altødelæggende kraft, som den her klode nok i virkeligheden har sig.

En kvinde har licens til at ombestemme sig alle de gange hun ønsker det. At være top forfængelig. At mærke alt og alle omkring sig. At brøle hendes længsler ud over hele verden. At ophæve tid, sted og regler. At invitere, for så at udelukke. Og at boltre sig i alle de følelser hun så tit kan føle sig forkert på – for i sandhed at forstå, at det er deri hele hendes magt, pragt, styrke og guddommelighed ligger. Hvis blot hun tør at hive det hele i spil. 

Så når jeg ikke helt kan rumme det farlige og overvældende i at være kvinde, minder jeg mig selv om ovenstående her. Og straks mærker jeg en indre ild, en indre styrke og en indre gudinde rejse sig – mens jeg med kuldegysninger tænker for mig selv.

 >>> I AM WOMAN! <<<
 LÆS MERE HER & JOIN OS I FACEBOOKGRUPPEN

Kærligst

Sara Torvallbach

2 Responses

  1. Katrine Heller

    Åh wauw TAK, for liiiige at sætte ord og perspektiv og glæde og smil på alt det der er i mig <3

Skriv en kommentar